søndag den 20. marts 2011

Æg, bacon, slik, sauna og hygge

Linda og jeg har netop holdt en uges ferie. Vi tog til Dronning Mølle, op til et sommerhus ude i skoven; dejligt stille og roligt. Der var ikke mange naboer, så der var dejligt fredeligt.

Dagene blev mest brugt på at slappe af, se nogle film og tv-serie-afsnit, spille Farmville og Monster World, spise slik og gå i sauna. Med andre ord: superhygge/-afslapning.

Vi burde måske have gået nogle ture langs vandet, men det var bare ikke lige det vi havde brug for/lyst til.

I dag, søndag, sluttede vi så af med manér: æg og bacon til aftensmad, indtaget mens vi så et par afsnit af V... ahhh!

torsdag den 17. februar 2011

blog.leasingborsen.dk – nyt om leasing i Danmark: Sådan får du en god leasingaftale

Så er LeasingBørsen.dk for alvor kommet i luften. Og vi har også fået en blog:

blog.leasingborsen.dk – nyt om leasing i Danmark: Sådan får du en god leasingaftale: "Der var rekordmange danskere, der leasede deres bil i 2010. Her er fire punkter, der hjælper dig til den bedste aftale.Private leasingbiler ..."

Jeg startede hos LeasingBørsen.dk i oktober sidste år, og har de sidste fire måneder arbejdet med at rettet fejl og få de sidste ting på plads, så offentligheden kunne lukkes indenfor. Det er så sket nu.

onsdag den 5. januar 2011

Tilbage på pinden

Så er et nyt år begyndt, og jeg er tilbage på pinden. Det var lidt svært at komme i gang igen, men nu går det strygende.

Jeg har aldrig rigtigt gjort det i nytårsforsætter, men jeg vil da prøve at holde nærværende blog i live. Det gik lidt galt med min julekalender, så nu er jeg glad for at jeg ikke lovede noget.